Farfars grovbrød.
Frembragt ved hjælp af røremaskine.
600 dl væske. (Vand, mælkerest eller lignende).
50 g gær smuldres i.
2 tsk. salt.
2 spsk. farin. (Puddersukker).
2 spsk. madolie.
Ingredienserne omrøres.
700 g hvedemel. (Gerne forskellige meltyper). (Hældes i væsken).
200 g fuldkornshvedemel. (Hældes i væsken).
200 g grahamsmel. (Hældes i væsken).
Ingredienserne omrøres med dejkrog.
Hvis dejen bliver for blød, tilsættes lidt mere mel.
Hvis dejen bliver for fast, tilsættes lidt mere væske.
Dejen stilles til hævning under dække i ca. 30 min.
Den hævede dej deles i 3 dele, der formes til brød.
Brødene hæver ca. 30 min. under dække.
De hævede brød stikkes med f.eks. en gaffel og pensles med vand.
Brødene sættes i en kold ovn.
Varmluftovn ca. 175 grader i ca. 25-30 min.
Brødene kan fryses.
Anna´s pebernødder.
Frembragt ved hjælp af røremaskine.
200 g margarine (blødgjort) kommes i røreskålen.
350 g sukker (evt. rørsukker) hældes i.
2 æg (blomme og hvide) kommes i.
Ingredienserne ømrøres med K-krogen.
500 g flormel tilsættes.
1 dl piskefløde hældes i.
½ tsk. peber.
1 tsk. ingefær.
1 tsk. nellike.
1 tsk. kanel.
1 tsk. kardemomme.
Det hele omrøres grundigt.
Dejen stilles gerne i køleskab. (Nemmere at arbejde med).
Små "klatter" dej udrulles i fingertynde "pølser".
"Pølserne" skæres i små "nødder". (Mel på bordet).
"Nødderne" lægges på bagepapir på en bageplade.
Bages ved ca. 180 grader (varmluftovn) i ca. 5-8 min.
Pebernødderne kan opbevares i kagedåser.
Teboller fra Magnus.
Røremaskine benyttet.
250 g mel. (Evt. speltmel).
¼ tsk. salt.
75 g smør / margarine. (Evt. lidt mindre).
½ dl rosiner.
1,25 dl mælk.
25 g gær.
1 æg.
2 spsk. sukker.
Gæren røres ud i den lunkne mælk.
Salt, sukker, æg og fedtstof tilsættes og omrøres.
Mel og rosiner kommes i, og der omrøres med dejkrogen.
(Hvis dejens konsistens ikke er passende, kan tilsættes lidt mel eller væske).
Dejen dækkes til og stilles til hævning et lunt sted i passende tid.
Dejen formes til boller – evt. med en ske.
Bollerne anbringes på papir på bagepladen og efterhæver godt.
De hævede boller pensles med vand eller mælk.
Bollerne stilles i en kold varmluftovn og bages ca. 15 min. ved 200 grader.
Ingers Makronkage.
Brug røremaskine. (En lille bradepande).
170 g sukker.
170 g margarine.
3 æg.
250 g hvedemel.
1 tsk. bagepulver.
375 g flormelis.
20 tvebakker.
1 spsk. mandelessens.
Margarine, sukker og 3 æggeblommer piskes sammen i røreskålen.
Mel og bagepulver kommes i, og der røres rundt med K-krogen.
(Det bliver nok en ret fast dej).
Dejen bredes ud i et jævnt lag i den smurte bradepande.
De 3 æggehvider piskes helt stive. (I den rengjorte skål).
De 20 tvebakker knuses helt og hældes i æggehviden.
375 g flormelis kommes også i æggehviden, og der røres godt. (K-krog).
Den færdige "æggehvide" fordeles over dejen.
Sættes i en kold varmluftovn.
Bages ved ca. 150 grader i ca. 30 min.
Kan fryses.
PS. Det er en gammel opskrift. Nogen vil måske mene, at der er for
meget sukker og flormelis i. Man kan så spare lidt på det, hvis man vil.